Igen i år kan Varde tennis klub tilbyde indendørs minitennis for alle.
Minitennis er en slags softtennis, hvor vi spiller med skumbolde på en badmintonbane, hvor nettet er
sænket til tennishøjde. Teknik og regler er næsten de samme og da bolden dels er lettere og banen er mindre, kan det være svært at slå bolden forbi modstanderen. Bolden kan ofte løbes op og returneres, hvilket giver lange dueller med et højt tempo.
Når man først har prøvet minitennis vil man slet ikke lægge mærke til forskellen mellem tennis på
grusbanen og minitennis – udover at bolden er meget lettere fortæller Carsten Kindt.
Minitennis giver sved på panden og en god kondition, - det hersker der ingen tvivl om!.
Det er sundt og det vil komme spillerne til gavn til udendørssæsonen næste år.
Vores juniorer spiller i Jacobi hallen om lørdagen mellem 10 og 11:30
Vi opdeler øvelserne i forskellige sværhedsgrader, fortæller Emil Bøtcher, som var ”cheftræner” for
juniorerne i forrige sæson. Alle er velkomne også begyndere og lidt øvede. Pris 600,- kr/sæson
Hvis du ikke har været tilmeldt udendørssæsonen skal du først meldes ind i Varde Tennisklub. Det gør du ved at følge vejledningen for tilmelding, se menuen til venstre "Tilmelding". Når du har oprettet din profil skal du vælge kontingentet for "Junior minitennis, Jacobihallen". Det koster 0 kr. Du betaler for minitennis når du tilmelder dig holdet, det skal du gøre under menuen "HOLDTILMELDING".
Hvis du har været tilmeldt udendørs kan du gå direkte til "HOLDTILMELDING"
Seniorspillerne holder til i Lerpøthallen om mandagen fra kl. 18:45.
Man lejer en badminton bane i 1 timer pr. gang. Prisen for sæsonen fra 28. september 2015 til og 4. april 2016
er kun 1500,- kr/bane. Her er der 5 baner til rådighed, så der er alle muligheder for at få sved på panden.
-
Tilmelding Senior: Se dette link